3 gamle julekalendere dit barn bare må se

//

Det er svært at sige, hvad der er den bedste tv julekalender gennem tiden, men der er uden tvivl blevet sendt nogle rigtig gode på dansk fjernsyn i løbet af årene. Hvis dit barn endnu ikke har set alle de gode julekalendere, har vi her samlet tre gode bud, som dit barn ikke må gå glip af. Ofte er det muligt at streame disse julekalendere online, hvis du vil det. Ellers kan de tit købes på DVD i løbet af december måned.

 

Vil du selv lave en hjemmeside om jul, så find dit WordPress download her.

Pyrus

Den nok mest populære julekalender i Danmark til dato må siges at være de fire kalendere med Pyrus i hovedrollen. Alletiders Jul, Alletiders Nisse, Alletiders Julemand og Alletiders Eventyr går de under, og har du og dit barn lyst til det, kan I jo lige så godt kaste jer over at se dem alle sammen i stedet for bare at nøjes med en enkelt af dem. Her er der underholdning til mange timer, og det er nok også en af de julekalendere i Danmark, der er blevet set mest i de danske hjem.

Brødrene Mortensens Jul

Et andet godt bud på en rigtig god julekalender, der også blev sendt over skærmen tilbage i 1990’erne er Brødrene Mortensens Jul. Her møder vi hovedpersonerne, nemlig brødrene Vilhelm og Hugo Mortensen, hvor lillebror Hugo kæmper en brav kamp for at få storebroderen til at tro på julemanden igen. Vi møder også vennerne Mouritz og Birthe, samt det jyske islæt af Mortensen familien, nemlig Onkel August, Moster Emma og kusine Beatrice. Der er fart over feltet i denne julekalender, og hvem ved – måske ender Vilhelm med at tro på julemanden til sidst.

Jul på Slottet

Den sidste julekalender, som I kan sætte på derhjemme, og som du i øvrigt kan finde gratis inde hos DR, er Jul på Slottet. Det har efterhånden også udviklet sig til at være en klassiker, selvom den snart har mange årtier på bagen. Den er dog blevet genudsendt mange gange gennem årene, så der er ingen tvivl om, at der stadig er interesse for den. Her følger vi Prinsesse Miamaja og Valentin i kampen om både hinanden og julen. Det er en god og anderledes julekalender, der ikke ligner nogen anden, der er blevet sendt på dansk tv gennem tiden. Det er helt sikkert.

Nej til Plastik

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark