Sådan er Ethereum gået fra “miljøsvineri” til at være miljøvenligt

//

Der går hele tiden snak om, at kryptovalutaer er skadelige for miljøet på grund af måden, hvorpå nye coins bliver genereret. Mange ved kun, at kryptovalutaer bruger meget strøm, men de ved egentlig ikke hvorfor dette er tilfældet. Dette starter vi med at komme ind på i denne artikel.

Da Bitcoin blev lanceret i 2009, så skulle man bruge en mekanisme, der gjorde det muligt at holde styr på et decentraliseret system. Løsningen var, at man lod en masse computere konkurrere om retten til at skabe nye Bitcoins ved at udregne meget avancerede regnestykker. Da kursen begyndte at stige, så begyndte det også at være mere attraktivt at deltage i denne proces, og denne kaldes også for mining. Jo flere computere, der konkurrerer om at udrenge disse ting, jo mere strøm skal der bruges. Senere hen blev der introduceret specialiseret hardware til formålet, og dette hardware sluger meget strøm.

Efter nogle år udkom Ethereum blockchainen med deres kryptovaluta Ether. Denne kørte også med denne mekanisme, hvor man brugte mining. I fagsprog hedder dette Proof of Work, hvor work selvfølgelig er udregningerne foretaget af computerne. Da både Bitcoin og Ethereum udkom, var strømforbruget ikke noget problem, fordi det ikke blev anvendt af så mange, og konkurrencen om retten til at skabe nye coins var ikke så stor. Dette er den dog blevet, specielt efter den høje Ethereum kurs er blevet noget, man snakker om.

Folkene bag Ethereum indså dog, at det ikke er holdbart i længden. Specielt ikke med deres ambitioner om at få så mange til at anvende blockchain teknologi generelt. Derfor kiggede de efter alternative løsninger, og her kom Proof of Stake frem. Det er en anden tilgang til at skabe “orden” end Proof of Work. Den fungerer på den måde, at man låser et bestemt antal coins i en bestemt periode, og så bruger man dette som en form for garanti for, at man er en ærlig deltager i netværket. Man deltager i netværket, fordi man er med til at validere transaktioner og meget andet (det er man også som Bitcoin miner).

Ambitionerne i forhold til denne ændring er meget store. Der forventes, at strømforbruget forårsaget af Ethereum vil falde med op til 99%. Det er rigtig meget, og det er et stort skridt for kryptovalutaerne generelt. Det kan være, at Bitcoin på et tidspunkt vil følge med. Der er dog ikke udsigt for at dette kommer til at ske, da dette har været diskuteret før, og de kom ikke frem til en løsning. Hver gang der er en stor diskussion inden for Bitcoin fællesskabet, så kommer der en “fork”, som er en anden version af Bitcoin. Vi har allerede Bitcoin Cash, Bitcoin SV (Satoshi Vision) og mange andre. Der er investeret så mange penge i specialiseret hardware til Bitcoin, at det vil koste minerne alt for mange penge at skifte over til noget andet. Af denne grund er de nok ikke enige, og da det er minerne, der stemmer med deres computerkraft, så kommer det nok ikke til at ske i den nærmeste fremtid.

Nej til Plastik

En del af Xcale Group

Bygvænget 47
4720 Præstø
Danmark