Rigtig mange danskere har ikke taget stilling til, hvem der skal arve dem, når de går bort. Det er en skam, da langt de fleste danskeres ønsker følger de standardregler, der er fastsat i arveloven. Mange ugifte samlevende har f.eks. et ønske om at arve hinanden, men er måske ikke engang klar over, at de ikke arver hinanden automatisk. En del tror nemlig, at de automatisk arver efter 2 år, eller når de får børn sammen. Det er imidlertid ikke tilfældet, og særligt når parret har fået hus eller børn er der grund til at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, så man kan stille den længstlevende bedst muligt.
Arvefordelingen begrænses af reglerne om tvangsarv:
Når man opretter testamente, hvor du bestemmer, hvordan arven skal fordeles, skal man huske at have reglerne om tvangsarv i mente. Tvangsarv betyder, at en bestemt procentdel af din formue skal gå til din ægtefælle og børn, hvis du har nogen af disse. Har du ingen ægtefælle eller børn, kan du frit vælge fordelingen i testamentet, og opretter du ikke testamente, fordeles arven efter arvelovens standardregler, og det vil altså være din øvrige familie, der arver dig. Er der ingen arvinger i din familie, tilfalder din formue statskassen. Det kan derfor kraftigt anbefales at oprette testamente hos f.eks. Arvesikring.dk.
Du kan f.eks. bestemme båndlæggelse af arven:
Udover at man i et testamente kan bestemme den præcise arvefordeling, når man dør, kan man desuden bestemme en lang række andre ting. Man kan f.eks. bestemme, at arvingerne først må få arven udbetalt, når de er fyldt en bestemt alder, eller at arven kun må benyttes til bestemte formål, f.eks. til udbetaling til hus. Det kan også bestemmes, at arven først må udbetales, når en bestemt livsbegivenhed indtræder, f.eks. at arvingen bliver gift. En sådan begrænsning af arven på den ene eller anden måde, kaldes for båndlæggelse
Særeje er relevant for dig, der ønsker at arven bliver i familien:
Du kan i testamentet bestemme, at alt, hvad dine arvinger modtager fra dig skal være såkaldt særeje for dem i deres evt. nuværende eller fremtidige ægteskab. På denne måde vil arven ikke skulle deles ligeligt, hvis arvingen skulle ske at blive skilt, sådan som udgangspunktet ellers er ved en skilsmisse. Dermed bliver mest mulig arv i familien og vil gå videre til din arvings evt. egne livsarvinger – dvs. dine børnebørn. Du kan lade det være op til arvingerne selv, om de skal kunne ændre eller fjerne særejet igen – dette skal i så fald ske ved at arvingen og dennes ægtefælle sammen opretter en ægtepagt.