Hvis du er interesseret i Solen, har du sikkert undret dig over, hvad der foregår inde i den varme, glødende bold. Der er flere forskellige lag til denne stjerne, inklusive dens konvektionszone og synlige overflade. Her er en kort forklaring af hvert lag. Når du kender strukturen af disse lag, kan du lære om Solens kerne og andre skjulte hemmeligheder. Selvom du ikke forstår hvert enkelt lag, vil du have en bedre forståelse af Solen generelt. Læs mere på maccen.se
Om solen
Har du nogensinde spekuleret på, hvordan solen fungerer? Dens oprindelse er mystisk, og den har fascineret mennesker, så længe vi har levet. Mange kulturer har tilbedt og frygtet Solen. I det syttende århundrede studerede Galileo og Isaac Newton begge Solen. Senere beskrev Albert Einstein og Arthur Eddington begge, hvordan intense tryk ved Solens kerne kunne generere kernefusion, som afgiver en enorm mængde varme og energi. Læs mere på mediamotorway.com
Dens synlige overflade
Et kort over Solens synlige overflade eller fotosfære viser de forskellige lag, der udgør Solens atmosfære. Fotosfæren er den køligste del af Solens atmosfære, med temperaturer på omkring 6.000 grader C. Udover fotosfæren er der flere andre lag, der udgør Solens atmosfære, herunder kromosfæren og koronaen. NASA Spacelab 2-instrumentet tog dette billede af Solens fotosfære. Læs mere på adtradenetwork.com
Dens konvektionszone
Solaktivitet er resultatet af termiske processer, der forekommer inden for soloverfladens konvektionszone. Disse processer ligner dem, der producerer elektricitet. Solens overflade har konvektionszoner, og vinkelhastigheden af solens overflade varierer med disse lag. Denne konvektion er ofte ledsaget af et magnetfelt. Solens konvektionszone har tre lag: heliosfæren, ionosfæren og konvektionszonen. Læs mere på lbtm.se
Dens kerne
Kernen i noget er dets vigtigste del, dets centrum. For eksempel er det uspiselige centrum af et æble dets kerne. Den inderste kreds af kernevenner er alle kernemennesker. Navneordets kerne er afledt af det gamle franske coeur, som betyder “frugtkerne” eller “hjerte”. I dag kan vi tænke på kernen af noget som dets hjerte. Men hvordan bliver dette udtryk en del af en virksomheds DNA? Læs mere på bizy.se
Dens rotationsperiode
En planets rotationsperiode er den tid, det tager at dreje en hel cirkel. Alle planeter har en nordpol og en sydpol, hvor aksen møder overfladen. En krops rotationshastighed er dens hastighed, hvormed den roterer. Jorden roterer med omkring 1.000 miles i timen. Hver planet har en forskellig rotationshastighed. Den ene planets rotationsperiode er meget længere end den anden. Et ikke-sfærisk symmetrisk legemes rotationsperiode er længere, og det samme er Jupiter. Læs mere på fenel.se
Dens magnetfelt
Solens magnetfelt er en kompleks række af lokale felter, der har en grundform, der ligner Jordens. Det varierer i styrke og retning over tid. Magnetfeltet omkring store solpletter er op til 4.000 Gauss, og forstyrrelser i magnetfeltet nær aktive områder forårsager energiske eksplosioner på Solen. For bedre at forstå, hvordan dette felt fungerer, skal du forstå, hvordan magnetisme virker i solen. Læs mere på cosafina.se
Dens nordlys
Det lyse skær fra et nordlys er forårsaget af solvinde, der kolliderer med ilt- og nitrogenatomer. Disse kollisioner frigiver energi, der bruges til at producere nordlys. De tidligste billeder af nordlyset blev produceret af videnskabsmænd ved University of Saskatchewan i 1949. Ud over nordlyset optræder fænomenet også som skyer og buer hen over himlen. Farverne set af menneskelige øjne er grønne, røde og blå. Læs mere på aerosphalte.com