Plastik i havene: Fakta og hvad du kan gøre for at hjælpe

//

Det er ingen hemmelighed, at plastikforurening er et stort problem. Hver dag bliver vi bombarderet med billeder og historier om den ødelæggende indvirkning, som plastik har på vores miljø, især på vores oceaner. Men det kan være svært at vide, hvad man skal tro på – og hvad man skal gøre ved det. I dette blogindlæg vil vi skille fakta fra fiktion, når det gælder plastikforurening, og give dig nogle praktiske tips til, hvad du kan gøre for at hjælpe med at reducere dit eget plastikfodaftryk.

Hvor meget plastik er der i havet?

Dette er et vanskeligt spørgsmål at besvare, da der ikke findes ét endegyldigt svar. Forskellige undersøgelser har fundet forskellige mængder plastik i havet, men de er alle enige om, at mængden er svimlende og fortsætter med at vokse hvert år. En undersøgelse anslår, at der er 5,25 billioner stykker plastaffald i havet med en vægt på 269.000 tons. En anden undersøgelse viste, at der kan være op til 12 millioner tons plastik i havet i 2030. Uanset det nøjagtige tal er der ingen tvivl om, at det er meget – og det vil kun blive værre, hvis vi ikke gør noget. Læs om hvordan børn kan reagere på det hos Rollingeguiden.

Hvor kommer dette plastik fra?

Igen er dette et komplekst spørgsmål uden et let svar. En stor del af plastikken i havet kommer fra kystsamfund – tænk på alle de engangsplastikgenstande som sugerør, låg til kaffekopper og takeout-beholdere, der ender på lossepladser eller som affald. Når de først er i miljøet, kan de blive ført væk med vinden eller regnen til floder og i sidste ende ud i havet. En anden væsentlig kilde til havplast er fiskeredskaber – ting som net og liner, der tabes eller kasseres af fiskere. Og endelig stammer en meget lille procentdel af havplasten faktisk fra rumfartøjer og andet menneskeskabt skrammel, der falder ned fra kredsløb til Jorden.

Hvad er konsekvenserne af al denne plastikforurening?

Konsekvenserne af al denne forurening er vidtrækkende og ødelæggende. Havdyr kvæles i eller vikles ind i plastik; havfugle forveksler små stykker flydende plastik med mad og fodrer deres unger med det; hele økosystemer bliver ødelagt… Listen er lang. Et skøn viser, at der i 2050 vil være mere plastik end fisk i havene, målt i vægt. 

Konklusion

Hvad kan vi så gøre ved alt dette? Det vigtigste, vi kan gøre, er at reducere vores afhængighed af engangsplast så meget som muligt. Meget børnetøj er begyndt at blive lavet i genbrugsplast. Tag dine egne indkøbsposer med i butikken, invester i en genbrugsvandflaske eller et kaffekrus, undgå sugerør, når det er muligt … listen kan fortsættes. Vi kan også gøre en indsats for at genbruge det plastik, vi bruger, og støtte virksomheder, der anvender genbrugsmaterialer i deres produkter. Endelig kan vi sprede budskabet om problemet med plastikforurening af havene og dens ødelæggende virkninger på havets liv – for i sidste ende er det afgørende at skabe opmærksomhed for at skabe forandring.